Monthly Archives: oktober 2013

Origavanza

Lampefoldning lørdag 2013-10-26

Denne eftermiddag mødtes Nanna Fog Lund, Andrea Lenk og jeg for at folde lamper. Der er en del folderi, men vi nåede gennem to lamper, se det første billede. En hvid i 100g kopipapir, halv A4 (105×297 mm) og en i mønstret pergamentpapir (kalkerpapir), 115 g, også halv A4 i størrelsen. Efter foldning er de tapet sammen i som en cylinder og mangler kun lysmontering. Det kunne være over en lyskæde, eller individuelt som i billederne hvor der er brugt G4 LED 1.5 W.

dagensLamper

Fremgangsmåden er enkel, men kræver tid og omhu for at blive god, og sans for hvilke 3D-strukturer der kommer ud af zig-zag-folder.
Bestem et zig-zag-mønster som giver en profil der holder den ydre radius på under 1/7-del af papirlængden. Fold harmonikafoldning på den lange led i fx 16 eller 24 dele (svarende til mønstergentagelse på 8 eller 12). Marker på bagsiden med blyant og lineal de linjer hvor zigzag starter og ender. Tegn zig-zag-striberne op med prægepen eller blækløs kuglepen. Visk blyantsstregerne ud. Fold i de prægede skrålinjer, til man har en harmonikafoldet profil. I toppen enten twistes inderhjørnerne, eller de foldes skråt ned for at låse. Fold ud. Klæb enderne sammen på indersiden med tape. Lås toppen, enten ved at snurre inderhjørnerne rundt så de snor sammen, eller ved at folde inderhjørnerne ned (i de allerede lavede skråfolder).

Til lyset er der brugt G4 LED stiftpærer, monteret i en lille fatning. Pærerne er 1,5 W og giver henholdsvis 60 og 70 Lumen, svarer til omkring en 10 W traditionel glødepære. Man kan få dem i op til 3 w hvor de giver op til 200 Lumen. Til sammenligning vil en 60 W glødepære give omkring 800 Lumen. Men til gengæld udvikler LED-pærerne så lidt varme at papiret ikke er i fare. Traditionelle LED har givet et lidt koldt lys, men dem her giver 2700-3000 Kelvin hvilket svarer til en klar glødepære. Billedet illustrerer at kopipapiret er så hvidt at lyset ender med at virke helt blåligt. Pergamentudgaven er meget varmere i udtrykket.

lampLight100g

led_60

lampLight

led_75

foldemøde

Origamimøde søndag 6. oktober 2013

Igen i Roskilde hvor Bernice og Helen igen sørgede godt for os i det hyggelige lokale på museet for samtidskunst, lige op ad Roskilde Domkirke.
Vi fik omsider foldet Troels’ fugl i ro og mag, lavet nogle æsker samt forskellige andre ting.
Andreas dygtige datter foldede sommerfugle som Helen (fra Falster) havde lært os sidst, denne gang bl.a. i noget net-papir (som tyl) Hans havde med. Meget smukt.

Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.

Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.

Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir

Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir

Fugle (Troels' design), æsker med bånd (Hans' design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.

Fugle (Troels’ design), æsker med bånd (Hans’ design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.

Begivenheder

Kreativmesse 27-29 september 2013

Denne gang i Østerbrohuset, en meget hyggelig hal. Helle og jeg var der fredag, Helle, Netka og Troels lørdag, og Helle, Netka, Erik og jeg søndag. Besøgstallet på messen var desværre lidt lavt alle dage, men vi havde det hyggeligt og især søndag god tid at snakke i, og til at tage os godt af de dejlige og interesserede besøgende vi havde i vores origami-workshop.

Tak til Helle for billederne 3-6.

Printed from: http://foldning.dk/blog/2013/10/

Scan to visit this page: