Monthly Archives: juni 2016

foldemøde

2016-06-19 Foldemøde i Roskilde

Bernice havde denne gang fundet et fint lokale i det gamle rådhus kun godt 5 minutters gang fra stationen. Lidt forvirring om den præcise adresse og hvordan man kom uden om afspærringerne til dagens store cykelløb med start og mål lige uden for døren. Men dejligt vejr, og vi havde det hyggeligt.

Det var i dag modeller i den nemmere ende.

  • En origamigaveæske fra 1 kvadrat, med låg, af Robin Glynn og Tomoko Fuse hver for sig. Undervist af Hans, med fedt, glimmerstribet indisk guldpapir. Se vejledning https://www.youtube.com/watch?v=JRfyhAwqgvw.
  • En snorelukket gaveæske, meget enkel. Undervist af Bernice, i kobberpapir.
  • Eifelstjerne af Hans Werner Guth, undervist af Erik. Vi brugte gennemfarvet tant-papir i 12 toner (fordi vi havde det og ku’), blev ganske flot, men skulle mønstermæssigt forskriftmæssigt have været lavet i samme farve, men med hvid bagside. http://www.happyfolding.com/files/Guth-Eifel_Star_0.pdf. Titlen er i øvrigt ikke en fejl, men henviser til et bjergrigt område i det vestlige Tyskland.
  • Simpel ørn eller rovfugl i hvert fald, ukendt designer, lært af japaner ved asiatisk kulturfestival i Århus ugen inden. Bedst i lille størrelse (75 mm kvadrat eller mindre). Laves af vandbombebase hvor en flap på hhv. for- og bagsiden masefoldes, den ene bladfoldes og bliver til hoved, den anden forbliver og bliver halen. Toppen af vandbomben foldes ned modsat hovedet og bliver til (et) ben.
  • Simpel kirsebærblomst af Paul Jackson, som vi som en ny variation også prøvede at folde i fyldte udgaver.

Og selvfølgelig det løse: heksaheksafleksagoner, kinesiske lykkestjerner m.m.

modeller

ending

Begivenheder foldemøde

2016-05-22 Udstilling og workshop i Farum kulturhus

I Farum har de sommeren over Japantema. Vi bidrager med udstilling sommeren over, og lavede også workshop i åbningsweekenden 21-22. maj.

Inger udstiller en masse dekorative og nyttige æsker, Netka skønne traneuroer, og Hans en større samling af meget varieret origami.

DSC_0485

13458588_746298382173749_3833011863312434688_o

DSC_0481

DSC_0482

DSC_0479

Begivenheder

2016-05-30 Sakura festival

I år var jeg heldigvis med igen. Blå himmel, lyserøde skyer af kirsebærblomster, og masser af glade gæster. Netka, Inger og Helle var i forskellige perioder også med de to dage, men så travlt at vi næppe nåede at veksle ord med hinanden.Se billederne som Netka har taget (undtagen det hun selv er med på).

13106577_725255894277998_1245807991_o

13106807_725256577611263_1902421468_o

13112725_725256187611302_809745596_o

13113280_725255740944680_1589109754_o

13128787_725255260944728_346304189_o

13148198_725257344277853_114551338_o

netka-og-tranerne

Printed from: http://foldning.dk/blog/2016/06/

Scan to visit this page: