Author Archives: admin

Origamimøde søndag 27. maj 2018

Længe siden sidste blogindlæg, men foreningen har faktisk mødtes flittigt både til foldemøder og til diverse arrangementer.

På mødet denne søndag i Gentofte foldede vi især blomster. Yukari havde en simplificeret udgave af Kawasakis twisted rose som der ikke er billede af. Alle billeder er taget Yukari.

Første billede er Hans’ “3-minutters rose” (som tager 20 minutter første gang), se vejledning.2018-05-27 (2)2018-05-27 (3)

Den anden snoede rose findes flere steder på internettet, men det er svært at finde ud af hvem der har designet den. Erik underviste i den. Ligner Emiko Suzukis rose, men er ikke helt den. Vi foldede den med og uden blade, og lærte tricket med at bruge fire sammenbundne tandstikkere til at sno midten med.

2018-05-27

Og vi foldede nogle blomster af trekanter som Hans havde designet til sin datters brudebuket.

2018-05-27-4 2018-05-27-6

Biler m.m. lørdag 15. oktober 2011

I dag prøvede Netka og jeg at folde nogle biler og træer. Charles Esseltines beetle, Simons jeep og graner, og nogle graner som vi fandt på lige på stedet. Og så sluttede vi af med Jeremy Shafers dansere.

Origamimøde søndag 26. september

Vi var ni som havde en rigtig hyggelig og interessant dag hvor der blev foldet og snakket meget. Der blev især foldet modeller Hans havde lært på BOS Autumn Convention 2011 i Winchester, se noter og billeder fra turen.

Modellerne omfattede bland andet kissing lips (Soon Lee Young), en blomst af femkantet papir, en ottetakket skål (Simon Andersen) og en vredet rose (Emioko Suzuki). Og selvfølgelig også en masse i rundt om i hjørnerne. Hjalte var i gang med Jeremy Shafers schweitzerkniv og et optisk trick (ligeledes af Shafer), Frederik lavede eksperimenter med visitkortfoldning a la Menger’s sponge (i 75 mm foldepapir), og Mikael foldede en kanin i høj hat.

Læg mærke til terningen på billedet. Det er ikke en terning: det er tre sider af en terning, men det midterste hjørne går ind (konkavt) og ikke ud (konvekst) som det ellers ligner. Med to øjen kan man se det, men med et øje (som kameraet også kun har) kan man se illusionen.

Rosen er – ud over at være smuk – interessant fordi en stor del af effekten ligger i formningen efter en ret simpel grundform er foldet.

Hans havde lørdag lavet et par drager og en slange, udført i noget nyt (gammelt og håndmalet) bogindbindingspapir som giver en god effekt. Slangen tager omkring 5 timer at folde, der er 277 individuelle skæl. Til gengæld vrider den sig livagtigt når man løfter den op i halen.

Helen viste nogle af de meget smukke ting hun laver. Meget formfuldendte.

Vi ses igen næste gang!

BOS efterårsmøde i Winchester 2011

British Origami Society holder et stort weekendstævne halvårligt. I år deltog jeg i efterårsstævnet som denne gang blev afholdt i lokaler hos University of Winchester. Det starter fredag eftermiddag og varer til sent søndag eftermiddag. Der kommer typisk omkring 100 deltagere, og det er meget inspirerende. Det kan varmt anbefales.

Der er modeludstilling, alle kan stille det de har foldet op, hvadenten de selv har designet eller de har foldet andres modeller.

Der foldes hele tiden. Folk viser hinanden modeller og teknikker på kryds og tværs. Man er meget åbne og venlige og tager godt imod nye stævnedeltagere. Heldigvis er der lange “pauser” hvor man får tid til alt dette.

Der er undervisning i både enkle og meget komplekse modeller. Jeg finder det mindst lige så givende at undervise som at modtage undervisning.

Årets særlige gæst var Joseph Wu der som en af de få lever 100% af origami. Meget spændende, og utroligt flotte modeller. Han fortalte lidt om sin origami, bl.a. citerede han Yoshizawa for at have sagt at papiret er origamidyrenes “kød” og folderne deres “knogler”, men at han (Wu) foretrak at se papiret som dyrenes hud. Med andre ord er mange af Wus design hule, især de nyere.

 

Biler og huse

Denne søndag mødtes vi for at lave biler og huse. Vi lagde hårdt ud med Charles Esseltines folkevogn, en klassisk bil også i origami. Men kom godt igennem, undtagen et tilfælde hvor der blev brugt plastikpapir i stedet for foliepapir, og bilen kræver at papiret kan holde en fold. Der var mange interessante mellemstadier som lignede en alien, en fætter til Darth Wader, en ufo og forskellige mere almindelige køretøjer. Så der er mange muligheder i denne base/foldesekvens der kunne være interessante at forfølge. Vi foldede i foliepapir fordi det for en gangs skyld var nemmest. Men bemærk at som altid bliver resultatet også mere krøllet i overfladen end hvis man brugte mere almindeligt papir.

Næstefter lavede vi huse. Vi dissekerede et hus Hans havde foldet forrige år, et simpelt et med farvevending i murene. Det svære her er at finde en god lås, og der kom adskillige interessante forslag, men det kan man godt arbejde mere med. Frederik lykkedes med at lave et kirketårn også, først et med en spids pyramide som tag (som nogle bykirker ses med), derefter en ny variant model traditionel rød og hvid landsbykirke.

Til sidst lavede vi en jeep af Simon Andersen, hvor vi havde foldemønster til basen samt tre færdige eksempler at se på.  Den bliver også rigtig god, med nogle charmerende lygter. Forskærmen har en tendens til at stikke løst ud til siden, men det må kunne løses. Ingo lavede en variant uden lygter, men som holder meget solidt sammen foran.

1000 traner sendt til Japan

Hvert år arrangerer den japanske ambassade i Japan Sakura-festival på Langelinje, lige bag Kastellet. Og vi er som regel med og laver origami sammen med gæsterne på festivalen. Efter de mange ulykker der ramte Japen i foråret (tsunami, jordskælv, vulkanudbrud, radioaktivt udslip), besluttede vi i år at folde 1000 traner, på japansk senzaburu, der har stor symbolsk værdi for fred og lykke. Vi lavede et foldeark om de 1000 traner og hvordan man folder dem.

Således gik det til at vi en solskinsrig weekend i starten af maj stod omringet af glade festivalgæster og foldede traner i massevis.

Mange gæster var stolte over at have foldet deres første trane nogensinde, og alligevel forærede de gladeligt tranerne til vores senbazuru til ære for det japanske folk. Ikke alle traner var lige perfekte, men hver og en var foldet med kærlighed og de bedste ønsker.

Jeg vil gerne takke:

  • Den japanske ambassade i Danmark for at invitere os til festivalen.
  • Nihonjinkai (den japanske forening i Danmark) for hårdt arbejde med at gøre festivalen en succes.
  • Gæster ved festivalen for glæde og en masse foldede traner.
  • Medlemmer af foldning.dk og mange andre for at hjælpe med at færdiggøre senzaburu.
  • Hiroshima Peace Culture Foundation for at lade tranerne sprede deres vinger og fortælle budskabet om fred i vores verden.

PS: Opdateret fordi nogen havde hacket ind i det. Æv.

Printed from: http://foldning.dk/blog/author/admin/

Scan to visit this page: