Category Archives: foldemøde

foldemøde

Origamimøde søndag 25. maj 2014

En del havde meldt afbud, men os der var tilstede havde en interessant og hyggelig dag. Denne gang var Jason med, efter at have mødt Netka til Sakura festival.
Vi foldede mine roser, en “nem” uden blade fra et kvadrat og en med farveskiftede blade fra en femkant. Mit selvportræt dukkede op igen. Nogle krympefoldssvampe. Jason’s sommerfugl som er meget robust over for papirdimensioner og velegnet til variationer.
Og en elegant sommerfugl Jesper kender (de påstod godt nok at min foldning fik den til at ligne en dansende kylling, den lyserøde i midten).
Næste møde er 10. august, men sig endelig til hvis nogen har lyst at mødes i mellemtiden.

foldemøde

models

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Foldemøde søndag 23. marts 2014

En lille, sluttet flok fandt ud til Ingo tæt ved Trekroner station og blev rigeligt belønnet med flot udsigt, godt og hyggeligt traktement, og ikke mindst spændende origami.

Vi lavede først workout forskellige steder på gulvet med hver vores kvadrat, 137×137 cm 240g plastlamineret gulvbeskyttelsespapir. Det kan måske ikke helt følge med fitnesstimerne, men man får altså varmen af at folde i så stort papir.
Efter forbløffende kort tid havde vi 12 sonobemoduler som blev samlet til den stjerne I ser på billederne. Det ene hvor Ingo holder stjernen, det andet hvor der er en lille lavet af standard 15 cm kami.

Hans havde klippet 70 cm strimler af kraft gavepapir, 1 cm brede i den ene ende, og 4 cm i den anden. Af dem lavede vi curlicue, en helt ny model og teknik af Assia Brill. Se teknikken på video af Sara Adams, happyfolding.com.
I sig selv en meget flot action-dekoration, men så fandt Ingo på at hugge 8 af vores curlicues og lave en curlicube. Meget imponerende.

Jesper underviste os i butteflys som vi endte med at bære allesammen, i mere eller mindre matchende farver.

Og et antal sumobrydere, pile, vandbombestjerner, og en fingerring blev det også til.

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde 24. november 2013

Her en måned før jul mødtes julefolderne igen. Louise og Diana var med for første gang, velkommen. Det var mægtig hyggeligt.
Hans lagde ud med Emiko Suzukis snoede rose (“twisted rose”), og derefter i en variant af femkant for dem der havde lyst – de andre foldede blot endnu en kvadratisk original. Vi brugte 7,5 cm 60 g kraftpapir i grønt og rødt eller guld. Metode til at lave femkant findes i medlemsdiagrammerne.

Derefter viste Jakob hvordan man folder Neal Elias’ engel i en modificeret udgave af Gabriel Wong (diagram Huy Pham).

2013-11-24

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 6. oktober 2013

Igen i Roskilde hvor Bernice og Helen igen sørgede godt for os i det hyggelige lokale på museet for samtidskunst, lige op ad Roskilde Domkirke.
Vi fik omsider foldet Troels’ fugl i ro og mag, lavet nogle æsker samt forskellige andre ting.
Andreas dygtige datter foldede sommerfugle som Helen (fra Falster) havde lært os sidst, denne gang bl.a. i noget net-papir (som tyl) Hans havde med. Meget smukt.

Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.
Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.
Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir
Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir
Fugle (Troels' design), æsker med bånd (Hans' design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.
Fugle (Troels’ design), æsker med bånd (Hans’ design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.
Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 11. august 2013

Denne gang havde Bernice og Helen (fra Roskilde) arrangeret origamimødet i et lokale hos museet for samtidskunst i Roskilde. Glimrende sted, meget stemningsfuldt. Hvis vi skal være der igen senere når det er mørkere ude, kan vi låne ekstra lamper.
Vi fik foldet sommerfugle fra Michael LaFosses bog under Helen (fra Falster)’s kyndige vejledning. De blev meget smukke. Og så et par blomster fra Hans’ system af katost-blomster. Der vil senere komme beskrivelse og diagrammer til dem, når artikel til BOS magazine er klar. Selskabets yngste foldede desuden den sekskantede vase i blomstersystemet, stort set uden hjælp. Endelig forsøgte vi os med Troels’ nye fugl som han selv havde arrangeret nogle stykker af i en uro. Desværre løb tiden ud inden vi kom igennem rigtigt, så vi prøver nok igen en anden gang.

Opbrud da mødet slutter:
2013-08-11_mødeslut

Hans, Troels, Helen (Roskilde) og Netka folder:
20130811_9233 Origamimøde i Roskilde - Hans + Troels

Flot lys:
20130811_9235 Museum for samtidskunst Roskilde

Dagens produktion (det meste):
20130811_9242 Origamimøde i Roskilde

Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder foldemøde

Besøg af Paula Versnick, fredag 12. juli 2013

Jeg havde mødt Paula Versnick fra Holland i Zaragoza sammen med hendes mand Gerard, og til min store glæde ville de holde ferie i Danmark og komme forbi at besøge os og være med til et foldemøde sammen med vores gruppe. Midt i ferietiden, men vi blev da Helle, Netka, Andrea, Ingo og mig, ud over Paula samt Gerard og Laila der mere var med på sidelinjen.

Paula viste adskillige meget enkle, men også meget effektive modeller. Ud over hendes signaturmodel, Santa, som blev opfundet i blåt en sommer, så var det et hjerte, et blad, hvirvelkonvolutter og et fuglekranie. Kraniet udnytter i høj grad papirets spændstighed til at give en flot form.

Desuden viste Hans Simons hvide fugl og hans stjernebarn som han netop har lavet diagrammer til, bl.a. i anledning af Simons død for en 8 uger siden.

Paula uddelte desuden papirknive der samtidig var reklame for hendes hjemmeside, Orihouse. Nogle af os fik (eller købte) af hendes bøger, både de hollandske og den på engelsk med Denver Lawsons modeller.

Det var et meget berigende møde. Altid godt at få besøg fra den store verden, og Paula er en meget elskværdig og kyndig repræsentant for origamifolket. Og så gør det ikke noget at det også er hyggeligt, med te, kage samt friske stikkelsbær (næsten modne) og gule hindbær fra haven.
Måske det kan blive igen en anden gang – eller hvis nogen kommer forbi Holland, er de sikkert med på et besøg, lidt nordøst for mellem Utrecht og Amsterdam.

I galleriet nedenfor mangler stjernebarnet (kommer i BOS mag). På nær samlebilledet er det Andreas fotos, tak for dem.

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 26. maj 2013

Denne gang drog vi en lille flot med tog og bus (Trine, Troels, Netka, Hans) og Frederik og Ingo i bil ned at besøge Erik og hans charmerende kone i Vester Egede. Et dejligt sted, og tak for kagen.

Vi fik også foldet, bl.a. en Angry Fish (actionmodel – træk den i halen, så snapper munden) Hans havde lært af designeren selv, Bernie Peyton, i Zaragoza. Men også noget af Troels’ geometri, og lidt andet.

Og se de mange fine æsker Erik har stående fremme.

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 24. marts 2013

Denne søndag i marts, med herligt solskinsvejr, var mange optaget af påskeferie, men fem af os havde fundet vej til foldemøde.

Hans præsenterede forskelligt papir, bl.a.:
– Amate: Mayansk (i dag mexicansk) papir af hovedsagelig figentræbark. Et kraftigt og holdbart papir i brune og lyse nuancer.
– Papyrus: Et kraftigt, men lidt skrøbeligt papir.
– Morbærpapir (Mulberry), med “guld”-tråde indlagt: Meget tyndt og blødt papir som vil være velegnet til at stive lidt og lave fx insekter af.
– Mangopapir i natur og i indfarvet grønt: Lige så tyndt som morbærpapiret.

Vi så også artiklen om os selv i The Paper, fra Joyce Salers besøg sidste sommer.

Vi foldede først Hans Dybkjærs’ femkantede lilje. Ikke 100 % botanisk korrekt, men meget sød. Interessant fordi vinklerne i femkanter opfører sig anderledes end fra kvadrater. Modellen er essentielt en femkantet flipflapper med midten dykket ned. Der blev kæmpet bravt.

Så foldede vi Erik Rønholts krukke med låg i flot mønstret papir (30 cm og 20 cm), og bagefter hans trekantede hat. Sidstnævnte med adskillige variationer og stor moro, se billederne.

Endelig foldede vi en blomst af Troels Jensen. Denne blev der også kæmpet med, især fordi man hurtigt kommer i 3D og ikke kan holde modellen fladt, og skal twiste basen rundt så den åbner i en kegle-diamantform af sig selv.
Men usædvanlig yndig, og Troels havde monteret et gren med blade og blomster i en fuchsia-variation.

Liljen og blomsten er diagrammeret, link rundsendt til medlemmer. Der er også diagram for hvordan man laver regulære 3-, 4-, 5-, 6- og 8-kanter. Meget nyttigt.

folderne

hattemodel

Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder foldemøde

Foldemøde og generalforsamling 27. januar 2013

Så var det foldetid igen. Vi fik foldet lidt, se billederne, men mødet var især domineret af den årlige generalforsamling.
Der var mange konstruktive og gode ideer, og flere blev vedtaget. Se nærmere i . Stor tak til Helle for arbejdet med at skrive det.

Også tak til dem der genopstillede til bestyrelsen, Trine fortsætter som kasserer.
Og ikke mindst tak til alle jer der i årets løb har bidraget til at vi har kunnet lave ting sammen og som uddeler generøst af viden og ideer på vores foldemøder og workshops.

En af vedtagelserne var at sende diagrammer (egenproducerede) ud til (betalende) medlemmer. Det første bliver diagrammet for den snoede kvadratskål på billedet nedenfor.

Nogle af os var ude at rejse, til nytårskoncert eller andet. Overvej om det skal flyttes til første weekend i februar i stedet til næste år? Hvis der da ikke ligger Kreativmesse i Århus der.

I øvrigt må vi se om ikke mødet kan gøres kortere, især skal der sorteres skarpere i forslagene, deres formulering skal ikke læses op i sin helhed, og meget af dem, såvel som kalenderen, burde kunne afklares inden og efter mødet.

Og måske kan vi gøre det hele til en begivenhed hvor andre også kan komme forbi, og hvor der under generalforsamlingsdelen kan være en mere børneegnede aktivitet.

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 18. november 2012

Hele 12 mødte op denne gang, og vi lagde hårdt ud med den 14-takkede stjerne som kan ses enten som et “stellated” oktaeder eller som en terning hvor man har puffet kanterne ind på den anden led. Den kan laves af en vandbombe, men det er en udmærket øvelse at undgå de overflødige folder, og desuden brugte vi en variation med en pænere lås. Variationen er næsten sikkert opfundet af John Montroll, jeg kan bare ikke huske hvor. I hans nye bog om polyedre inddeler han kvadratet i 6, men vi foldede varianten med kun 4-deling, lige som vandbomben, så det er ikke derfra.

Og så viste Sasha os en af sine flotte kusudama, i stor størrelse. Vi fik foldet alle 40 moduler og syet den sammen, først i 4 ringe a 10 moduler som så samles i ophængssnoren og fordeles pænt. Groft sagt er et modul en lilje der har vendt vrangen ud. Netka var den heldige som fik den med hjem.

En fordel ved at være så mange er at uden problemer kan dele sig op i flere hold. Så Helen viste en origami Mandala Carla, design Maria Sinayskaya, som hun foldede sammen med Bernice, se billedet. Helen havde diagramkopier med, jeg har en af dem liggende. Frederik foldede på egen hånd Jack Skillmans Jackstone mens hans lillesøster lavede nærmest en serieproduktion af de 14-takkede stjerner; flere af de andre foldede også flere af dem, så de bedre kunne huske dem til senere, men de gør sig også godt til jul, både i vores 30 cm papir og i små størrelser til juletræet. Og Hjalte foldede bl.a. en flagermus og en kastestjerne, og fik vist en hexaflexagon (vi må sætte den på programmet en dag) og møbiusbåndet og dets gennemklipning.

Print Friendly, PDF & Email

Printed from: http://foldning.dk/blog/category/foldemode/page/2/

Scan to visit this page: