Begivenheder

Origamimesse lørdag 16. november 2013

I år afholdt vi origamimesse, dvs. en dag hvor vi alle (derm der kunne, altså) mødtes og udstillede vores mange fine ting, og samtidig havde åbent for publikum. Vi havde kun annonceret en smule, så der kom begrænset med gæster. Til gengæld havde vi selv alletiders dag.

Det ver spændende for en gangs skyld at se en større mængde af spændvidden i vores mange folderier. Se bare de mange billeder der viser nogle af tingene.

Dagens højdepunkt var foldning af en sonobekugle. Der medgik 30 stykker kulørt 70×70 cm 60 g kraftpapir, en masse hænder, og (læs det ikke) en limstift (ellers holdt den ikke sammen i den størrelse og det tynde papir).Vores nørder måtte overleve at 3 farver ikke går op selv om der indgår netop 3 i hver spids. Men flot var det, og et glimrende fælles projekt. Ikke så tit man får lov at lave origami i den størrelse.

ALT
BILLEDTEKST

Tak til Troels for at være primus motor, og tak til alle jer andre for hjælp og støtte undervejs og ikke mindst for at møde entusiastiske op og være med til at gøre dagen til en succes.

Det er helt sikkert noget vi vil gøre igen til næste år, selvom der er enkelte ting der skal justeres, fx annoncering og forplejning.

Print Friendly, PDF & Email
Origavanza

Lampefoldning lørdag 2013-10-26

Denne eftermiddag mødtes Nanna Fog Lund, Andrea Lenk og jeg for at folde lamper. Der er en del folderi, men vi nåede gennem to lamper, se det første billede. En hvid i 100g kopipapir, halv A4 (105×297 mm) og en i mønstret pergamentpapir (kalkerpapir), 115 g, også halv A4 i størrelsen. Efter foldning er de tapet sammen i som en cylinder og mangler kun lysmontering. Det kunne være over en lyskæde, eller individuelt som i billederne hvor der er brugt G4 LED 1.5 W.

dagensLamper

Fremgangsmåden er enkel, men kræver tid og omhu for at blive god, og sans for hvilke 3D-strukturer der kommer ud af zig-zag-folder.
Bestem et zig-zag-mønster som giver en profil der holder den ydre radius på under 1/7-del af papirlængden. Fold harmonikafoldning på den lange led i fx 16 eller 24 dele (svarende til mønstergentagelse på 8 eller 12). Marker på bagsiden med blyant og lineal de linjer hvor zigzag starter og ender. Tegn zig-zag-striberne op med prægepen eller blækløs kuglepen. Visk blyantsstregerne ud. Fold i de prægede skrålinjer, til man har en harmonikafoldet profil. I toppen enten twistes inderhjørnerne, eller de foldes skråt ned for at låse. Fold ud. Klæb enderne sammen på indersiden med tape. Lås toppen, enten ved at snurre inderhjørnerne rundt så de snor sammen, eller ved at folde inderhjørnerne ned (i de allerede lavede skråfolder).

Til lyset er der brugt G4 LED stiftpærer, monteret i en lille fatning. Pærerne er 1,5 W og giver henholdsvis 60 og 70 Lumen, svarer til omkring en 10 W traditionel glødepære. Man kan få dem i op til 3 w hvor de giver op til 200 Lumen. Til sammenligning vil en 60 W glødepære give omkring 800 Lumen. Men til gengæld udvikler LED-pærerne så lidt varme at papiret ikke er i fare. Traditionelle LED har givet et lidt koldt lys, men dem her giver 2700-3000 Kelvin hvilket svarer til en klar glødepære. Billedet illustrerer at kopipapiret er så hvidt at lyset ender med at virke helt blåligt. Pergamentudgaven er meget varmere i udtrykket.

lampLight100g

led_60

lampLight

led_75

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 6. oktober 2013

Igen i Roskilde hvor Bernice og Helen igen sørgede godt for os i det hyggelige lokale på museet for samtidskunst, lige op ad Roskilde Domkirke.
Vi fik omsider foldet Troels’ fugl i ro og mag, lavet nogle æsker samt forskellige andre ting.
Andreas dygtige datter foldede sommerfugle som Helen (fra Falster) havde lært os sidst, denne gang bl.a. i noget net-papir (som tyl) Hans havde med. Meget smukt.

Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.
Der foldes flittigt. Bernice, Andrea, datteren, Helen, Troels og Netka.
Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir
Model af Lafosse, foldet af Andreas datter i tyl-papir
Fugle (Troels' design), æsker med bånd (Hans' design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.
Fugle (Troels’ design), æsker med bånd (Hans’ design), dragevariant af fugl, hjertekort, bolsjer (Helles design), og det løse.
Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder

Kreativmesse 27-29 september 2013

Denne gang i Østerbrohuset, en meget hyggelig hal. Helle og jeg var der fredag, Helle, Netka og Troels lørdag, og Helle, Netka, Erik og jeg søndag. Besøgstallet på messen var desværre lidt lavt alle dage, men vi havde det hyggeligt og især søndag god tid at snakke i, og til at tage os godt af de dejlige og interesserede besøgende vi havde i vores origami-workshop.

Tak til Helle for billederne 3-6.

Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder

Origami til “Børn på flugt”, søndag 15. september 2013

En glædelig søndag hvor Netka Bach havde arrangeret origamiworkshop i tilknytning til arrangementet “Børn på flugt”. Hun skriver:

Giv asylbørnene noget at smile af

En fantastisk dejlig dag, og rig på¨mange glædelige oplevelser.
“Børn på flugt” og deres forældre kom fra forskellige asylcentre på Sjælland.
De mødtes med børn fra røde kors skolerne og danske børn.
Et kæmpe arrangement med mange forskellige slags aktiviteter.
Deriblandt origami med min formand Hans Dybkjær fra www.papirfoldning.dk
En stor glæde for mig og børnene, når Hans viste flyveren, sommerfuglebomben, og ikke mindst en stor blomst, der foldede sig smukt ud i vandet.
At se børnenes smil også i øjnene, var lige det, der gjorde os så glade.
De har fortalt det til andre børn, der ikke kunne komme.
Og de fortalte mig ret begejstret om Hanses tryllerier.
Tusind Tak Hans, for at du deltog i arrangementet.

Alt for rosende, det er jo Netka som havde arrangeret. Vi havde det alle sjovt, se billederne som Netka har taget – kun en skam at hun ikke også er med på dem. Ham ned mobilen på sidste billede er ikke fraværende, men optager film af hvad der sker i den røde kageform, mere om den en anden gang.

frokost i gården

Hans underholdr

Helikopterleg

optaget af origami

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 11. august 2013

Denne gang havde Bernice og Helen (fra Roskilde) arrangeret origamimødet i et lokale hos museet for samtidskunst i Roskilde. Glimrende sted, meget stemningsfuldt. Hvis vi skal være der igen senere når det er mørkere ude, kan vi låne ekstra lamper.
Vi fik foldet sommerfugle fra Michael LaFosses bog under Helen (fra Falster)’s kyndige vejledning. De blev meget smukke. Og så et par blomster fra Hans’ system af katost-blomster. Der vil senere komme beskrivelse og diagrammer til dem, når artikel til BOS magazine er klar. Selskabets yngste foldede desuden den sekskantede vase i blomstersystemet, stort set uden hjælp. Endelig forsøgte vi os med Troels’ nye fugl som han selv havde arrangeret nogle stykker af i en uro. Desværre løb tiden ud inden vi kom igennem rigtigt, så vi prøver nok igen en anden gang.

Opbrud da mødet slutter:
2013-08-11_mødeslut

Hans, Troels, Helen (Roskilde) og Netka folder:
20130811_9233 Origamimøde i Roskilde - Hans + Troels

Flot lys:
20130811_9235 Museum for samtidskunst Roskilde

Dagens produktion (det meste):
20130811_9242 Origamimøde i Roskilde

Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder foldemøde

Besøg af Paula Versnick, fredag 12. juli 2013

Jeg havde mødt Paula Versnick fra Holland i Zaragoza sammen med hendes mand Gerard, og til min store glæde ville de holde ferie i Danmark og komme forbi at besøge os og være med til et foldemøde sammen med vores gruppe. Midt i ferietiden, men vi blev da Helle, Netka, Andrea, Ingo og mig, ud over Paula samt Gerard og Laila der mere var med på sidelinjen.

Paula viste adskillige meget enkle, men også meget effektive modeller. Ud over hendes signaturmodel, Santa, som blev opfundet i blåt en sommer, så var det et hjerte, et blad, hvirvelkonvolutter og et fuglekranie. Kraniet udnytter i høj grad papirets spændstighed til at give en flot form.

Desuden viste Hans Simons hvide fugl og hans stjernebarn som han netop har lavet diagrammer til, bl.a. i anledning af Simons død for en 8 uger siden.

Paula uddelte desuden papirknive der samtidig var reklame for hendes hjemmeside, Orihouse. Nogle af os fik (eller købte) af hendes bøger, både de hollandske og den på engelsk med Denver Lawsons modeller.

Det var et meget berigende møde. Altid godt at få besøg fra den store verden, og Paula er en meget elskværdig og kyndig repræsentant for origamifolket. Og så gør det ikke noget at det også er hyggeligt, med te, kage samt friske stikkelsbær (næsten modne) og gule hindbær fra haven.
Måske det kan blive igen en anden gang – eller hvis nogen kommer forbi Holland, er de sikkert med på et besøg, lidt nordøst for mellem Utrecht og Amsterdam.

I galleriet nedenfor mangler stjernebarnet (kommer i BOS mag). På nær samlebilledet er det Andreas fotos, tak for dem.

Print Friendly, PDF & Email
Origavanza

Origavanza 2013-06-15

Egentlig skulle vi have haft besøg af Rebecca Finster, underviser og origamientusiast fra Madison, USA, men det endte med ikke at passe helt ind i rejseplanerne.

Men så mødtes vi da bare alligevel og foldede masker, Netka, Andrea og Frederik. Simons masker, en del af den meget fine arv han efterlader. Maskerne er så smukke og ser besnærende enkle ud, men man skal virkelig bruge sin sans for papir og former for at få et rigtig vellykket resultat.

Ros til deltagerne for hvad der faktisk lykkedes os.

Tak for billederne fra Andrea.

Print Friendly, PDF & Email
foldemøde

Origamimøde søndag 26. maj 2013

Denne gang drog vi en lille flot med tog og bus (Trine, Troels, Netka, Hans) og Frederik og Ingo i bil ned at besøge Erik og hans charmerende kone i Vester Egede. Et dejligt sted, og tak for kagen.

Vi fik også foldet, bl.a. en Angry Fish (actionmodel – træk den i halen, så snapper munden) Hans havde lært af designeren selv, Bernie Peyton, i Zaragoza. Men også noget af Troels’ geometri, og lidt andet.

Og se de mange fine æsker Erik har stående fremme.

Print Friendly, PDF & Email
Begivenheder

Barcelona 26-29. april 2013

Mens de andre holdt skansen på Sakura-festivalen, var jeg i Zaragoza til det spanske årsmøde i origami (AEP 2013) og det første europæiske origamimøde. Det sidste handlede om at se om der er nogle interesser der kan fremmes på tværs af landeorganisationerne. Svaret er ja, men også at det kan blive svært at finde frivillige. Vi kommer til at høre mere om det.

Det spanske årsmøde var dejligt at være til. Velorganiseret, åbne og interesserede deltagere, spændende ting at lære, og mange flotte modeller. Nogle meget få af dem kan ses nedenfor. Det kan stærkt anbefales at tage med på origamikonferencer. Man får meget inspiration, skaber kontakter, får prøvet sin kunnen af, og oplever i det hele taget en masse.

Print Friendly, PDF & Email

Printed from: http://foldning.dk/blog/page/3/

Scan to visit this page: