Vi var ni som havde en rigtig hyggelig og interessant dag hvor der blev foldet og snakket meget. Der blev især foldet modeller Hans havde lært på BOS Autumn Convention 2011 i Winchester, se noter og billeder fra turen.
Modellerne omfattede bland andet kissing lips (Soon Lee Young), en blomst af femkantet papir, en ottetakket skål (Simon Andersen) og en vredet rose (Emioko Suzuki). Og selvfølgelig også en masse i rundt om i hjørnerne. Hjalte var i gang med Jeremy Shafers schweitzerkniv og et optisk trick (ligeledes af Shafer), Frederik lavede eksperimenter med visitkortfoldning a la Menger’s sponge (i 75 mm foldepapir), og Mikael foldede en kanin i høj hat.
Læg mærke til terningen på billedet. Det er ikke en terning: det er tre sider af en terning, men det midterste hjørne går ind (konkavt) og ikke ud (konvekst) som det ellers ligner. Med to øjen kan man se det, men med et øje (som kameraet også kun har) kan man se illusionen.
Rosen er – ud over at være smuk – interessant fordi en stor del af effekten ligger i formningen efter en ret simpel grundform er foldet.
Hans havde lørdag lavet et par drager og en slange, udført i noget nyt (gammelt og håndmalet) bogindbindingspapir som giver en god effekt. Slangen tager omkring 5 timer at folde, der er 277 individuelle skæl. Til gengæld vrider den sig livagtigt når man løfter den op i halen.
Helen viste nogle af de meget smukke ting hun laver. Meget formfuldendte.
Vi ses igen næste gang!