En onsdag eftermiddag i juni fik vi besøg af Joyce Saler fra New York. Vi var spændt på at møde hende, og hun viste sig at være en varm og kærlig ældre kvinde som vidste en masse om origami og om undervisning i dette. Det blev en vidunderlig og glad aften. Vi mødtes klokken 17, og tiden forsvandt hurtigt, den blev over 21 inden vi begyndte at pakke sammen. Som prikken over i’et var det desuden en dejlig mild sommeraften da vi spadserede hjem til hendes hotel ved hovedbanegården fra Landbohøjskolen hvor Andrea velvilligt havde sørget for mødelokale, kaffe og te.
Joyce lagde ud med at vise os foldningen af en egeløvskrans. I sig selv en enkel modulfoldning, men hun supplerede med at forklare om “handedness”, altså om problemet med venstre/højre og spejlinger, og at hun huskede forskellen med “cross my heart” hvor man lægger højre hånd på hjertet (som jo sidder i venstre side).
Desuden viste hun en metode til at folde den lukkede fuglebase hvor man ikke kun præfolder bogfolder og diagonaler, men også de 8 vinkelhalveringer til diagonalerne. En teknik af Akira Yoshisawa som er velegnet hvis man folder fuglebasen i meget kraftigt papir.
Herefter viste hun os en “tottering penguin”, dvs. en pingvin der vakler/vipper forover, indtil den får et stykke slik inden i. Hun havde endda sørget for at have slik med til uddeling som vi kunne komme indeni.
Så en simpel måde at lave et omslag til sine kreditkort, med uddeling af færdigfoldede eksemplarer til os.
Frederiks lillesøster deltog også en del af tiden, hvor vi viste klakkeren og hvor Helle lavede en flotte fremdragning af brødrene Lang og Kort. Joyce viste hvordan denne “magazine box” kan forvandles til en simpel pung til frimærker og lignende, og lillesøster kombinerede de to til en reol med lektier.
Efter at have hørt Helles foldehistorie (som Joyce kendte, men nød), fortalte Joyce historien om de to bjergklatrere: Diagonalfold til et bjerg med to spidser der er for stort til at de kan bestige de, fold over til et mindre bjerg med to spidser de kunne bestige, fold spidserne ned (laviner!), så har man en cikade (fra engen nedenfor bjerget hvor lavinen når ned til) som slår kolbøtter (i forskrækkelse, og så for sjov) når man knipser den ned på spidsen. Meget enkelt, og meget underholdende.
Vi foldede desuden klakkeren og vi viste og diskuterede medbragte modeller og snakkede i det hele taget løs.
Under det hele opfandt Frederik en rund, 8-kantet æske som han og Joyce kaldte en “circlagon”, meget passende. Han underviste os andre i hvordan man laver den, med Joyce som den perfekte lytter og elev (og derved den lige så perfekte lærer). I det hele taget
Jeg forvandlede æsken til et dekorativt låg som “bare” skulle forstørres lidt for at passe (og Frederik: du lader bare som om papiret er 2/16 større, og folder så med de imaginære kanter, idet visse holdepunkter må modificeres lidt undervejs).
Tak til Joyce fordi du tog dig tid til at besøge os og give os en hyggelig aften.
Se også billederne…
