Længe siden sidste blogindlæg, men foreningen har faktisk mødtes flittigt både til foldemøder og til diverse arrangementer.
På mødet denne søndag i Gentofte foldede vi især blomster. Yukari havde en simplificeret udgave af Kawasakis twisted rose som der ikke er billede af. Alle billeder er taget Yukari.
Første billede er Hans’ “3-minutters rose” (som tager 20 minutter første gang), se vejledning.
Den anden snoede rose findes flere steder på internettet, men det er svært at finde ud af hvem der har designet den. Erik underviste i den. Ligner Emiko Suzukis rose, men er ikke helt den. Vi foldede den med og uden blade, og lærte tricket med at bruge fire sammenbundne tandstikkere til at sno midten med.
Og vi foldede nogle blomster af trekanter som Hans havde designet til sin datters brudebuket.