For første gang længe havde vi et fysisk origamimøde, denne gang hjemme hos mig i Gentofte. Et eksklusivt selvskab med Yukari, Hans-Christian, Inger og mig. Mon folk er kommet ud af vane med at mødes fysisk?
Men hyggeligt var det, og der blev foldet og snakket. Især blev der brugt flittigt tid på den traditionelle lotusblomst som ikke er svær, men tager noget tid fordi der er 20 moduler.
Yukari havde også endnu en bog med, med modelvariationer over Fujimotos ikoniske hydrangea, og bogen er nu en del af foreningens samlilng.