I dag var Netka og Birgitte her, og Ritte så lige indenfor. Jeg foldede snerler for at eksperimentere med at sætte dem på ranke.
Ranken er en bindetråd som man kan købe hos planteskoler og byggemarkeder for 10-25 kr for 30 meter i en flad udgave med metalkerne. Man kan også få runde med metalkerne, men her er det den flade.
Blomsterne er foldet i pergamyn, et tyndt, gennemsigtigt papir i stil med bagepapir, bare farvet og mere glatskinnende, af mærket Folia. 20×20 cm skåret i kvarte, dvs. 10×10 cm.
Bladene er bare grønt kopipapir skåret i passende størrelse, ca. 65 x 50 mm, klippet i facon, og foldet.
Monteret med grøn 0,3 mm blomstertråd hvor der i enden er sat en stump guldpapir som støvdragere.
Plantesnot (grønt elefantsnot) til at holde blomst og blad sammen med tråden.


Vi ses, Hans