Igen i år var foldning.dk til J-PopCon og fortalte om og underviste i origami til de i år 4.800 gæster (… ikke alle kom lige forbi os, dog 🙂 ).
Erik skriver rammende:
J-popcon er et besynderligt fænomen, hvor man bliver i godt humør af at se mange hundrede børn og unge i DGI-byen klædt ud som tegneseriefigurer, monstre og jeg ved ikke hvad. Der er et hav af aktiviteter, og Hans Dybkjær og jeg bemandede ”foldning.dk”s origamistand, hvor vi foldede på livet løs. Jeg kunne ikke forlade posten og gå rundt og tage billeder, så her er kun et par stykker. Hans er iført en badehætteagtig hat, som han naturligvis selv har foldet. De små filmklip er bare et par små foldede morsomheder
af Erik Rønholt
Hvem ved, måske ser vi dig til næste år? Begivenheden kan varmt anbefales.
Hans