Det er forår. Lunt og sol og masser af blomster udenfor. Så dem skal vi også folde her.
Variationer af den botaniske snerle og den klippede. Og så en af bivokspapir. Det viser sig at være nærmest tyndt bomuldslærred imprægneret med en blanding af bivoks og olie. Det betyder det er svært at skære ud uden en skarp kniv. Det er klæbrigt og lidt blødt at arbejde med, næsten som hæfteplaster, så selvom det har et smukt bitavlemønster, er det ikke nemt at arbejde med til foldning. Der må være noget det er velegnet til, ud over at tildække skåle og krukker i køkkenet.
Og så et eksperiment med at folde en drage fra slangeskindspapir. Bedårende flot mønster til modellen. Papiret er ikke nemt at arbejde med, en smule tykt og lidt for spændstigt. Desuden viser det sig at papiret nemt rives itu – i den sidste ende var det umuligt at dykke ryggen ind, så den har bibeholdt tranens famøse dromedarform.
Men sjovt var det.