Mosaikfolder, tessellations på engelsk, kan blive meget flotte. Desværre fik jeg sparsomt med billeder, kun en fin lille fisk af Simon Andersen og en prøvemodel som jeg brugte til at undervise i principperne.
Fisken udmærker sig ved at have en meget simpel mosaikfoldning i midten som viser nogle af de indledende grundprincipper, og hvordan et princip, mosaikfoldning, kan indlejres i et andet, figurfoldning, en fisk.
Den blå model var en af de variationer som Birgitte fint greb.
Både fisken og mosaikfolden kan bruges som glasbakker.
Igen i dag var vi pænt mange: 15 der foldede og to forældre (nå, ja, den ene en morfar) som “bare” var med. 8 børn og 7 voksne. Dejligt at se, og meget liv og opfindsomhed. Et par af de skrappeste var en 8-årig og en 9-årig.