Vi lavede en del roser og curlicues, men også nogle af Paul Jacksons “crumble”-blomster.
Roserne var både den kendte servietrose, og en “twisted rose” af Fumiaki. Jeg har ikke lige kunnet finde den model på nettet, kun en række med et hjørne, ikke to hjørner, i hver af de fire sider af rosen.
Vi prøvede at lave curlicues af to strimler der hænger sammen. Billedet er af hvor de to strimler hænger sammen i den smalle ende, hvilket giver en model med to kegler der hænger sammen i spidsen, meget som “bolden” i et djævlespil (“diabolo”). Hvis de hænger sammen i den brede ende, hænger de sammen i keglens grundflade, og så kan man stadig få to kegler, men den ene er inverteret, dvs. konkav, og sidder fast inden i den anden; eller omvendt, den anden sidder fast uden på den ene, som en overfrakke. Den variant har jeg desværre ikke fået et billede af.
Hilsen
Hans